Eget Projekt med Mads Bunch
"Jeg har lige afsluttet mit andet skrivekursus hos Mads og det har været den bedste investering i mig selv og mit forfatterskab. Mine tekster har fået mere liv og dybde. Jeg skriver med større sikkerhed, sammenhæng og lethed. Kompetencer jeg har udviklet i samarbejde med Mads og mine medkursister. Mads formår at skabe et trygt læringsrum, hvor det at fejle ses som mulighed for læring og hvor de små sejre bliver fejret med entusiasme. For mig faldt skrivningen på plads her. Mads har en stor viden om skriveteknikker og formidler dem med gode eksempler, så de er nemme at integrere i skrivningen. Niveauet er højt samtidig med at alle kan være med. Jeg kan kun anbefale skrivekurser hos Mads.
Nina Askov, 2025
"Mads er en skarp og dygtig tækstlæser. Jeg har gået på andre skrivekurser før, men aldrig fået så meget ud af det, som jeg fik til Mads' 8-ugers skrivekursus "Eget projekt" i foråret 2024.
Samtidig er Mads engageret, empatisk, og rar, og skaber derved et trygt rum at dele tekster i.
Kæmpe anbefaling herfra."
Madeleine Saunte
“Jeg deltog først i et kursus om at bruge sanserne. Det var en lørdag på Rungstedlund. Herefter fulgte jeg Grundholdet i Kvarterhuset og efterfølgende Eget Projekt, der gik mere på at fortsætte med egne tekster, få feedback og blive undervist af gæstelærere. Det har været et fantastisk og inspirerende forløb. Mads er så god til at give kritik og til at støtte én i skriveprocessen. Jeg har aldrig troet på, at jeg kunne noget ift at skrive. Det er ved at gå op for mig nu, at jeg kan”
Linda Larsen
Med Mads ved roret på ”Eget projekt” i efteråret 2025, var der plads til alle typer tekster og god tid til feedback. Konstruktiv, konkret og kærlig kritik, suppleret med øvelser og værktøjer omkring fx karakter og heltens ”core wound” var meget brugbart, en kæmpe støtte og førte til en vild tekstudvikling, uanset om vi skrev på en roman, en børnebog eller en digtsamling. Samtidig var Mads supergod til at holde os på sporet og sikre, at alle kom til orde; klar, respektfuld og positiv. Mit eget prosa-lyrik-projekt er i den grad blevet ”strammet op”, overflødigt skåret væk og udtrykket mere helstøbt. Jeg kan varmt anbefale Mads, både som kursusleder og tekstlæser.
Freja Jensen, 2025
“Jeg troede, at jeg skrev ret godt, indtil jeg tog kurset “Eget projekt” i 2024. Her opdagede jeg alle mine begynderfejl i skrivning, som Mads på en kærlig og respektfuld måde hjalp os med at finde. På otte uger fik jeg givet min hovedkarakter dybde og handling. Jeg lærte om fortællepositioner og opbygning af scener og dialog. Jeg lavede dramaturgisk opbygning af min roman, som nu er klar til at blive skrevet færdig. En varm anbefaling herfra.
Rebecca Cywan
Jeg deltog på Mads Bunchs skrivehold "Eget Projekt" i 2020, hvilket har bragt mig virkelig langt i min kreative skrivning. Med Mads som vejleder og lærer har vi fået uvurderlig feedback på vores tekster, og vi har fået en masse redskaber til anvendelse i den kreative proces. Der blev sat god tid af til gennemgang af de enkelte tekster, hvilket var lærerrigt for os alle. Der var en god og varm stemning på holdet, og alle bidrag fik konkrete, konstruktive og opmuntrende feedbacks. Jeg fik rigtig godt styr på mit skriveprojekt. Jeg kan meget anbefale Mads' kurser."
Niels Bent Hansen
"Hvis ikke det var, fordi jeg fik en utrolig lyst til at skrive, havde jeg ikke fået hænderne ned efter de tre lørdage på Novelle-masterclassen på Rungstedlund i foråret 2024. Før skrev jeg intuitivt, spontant -og fred være med det , men den indsigt og viden jeg har fået gør mig bevidst om , hvad jeg har gang i - og det har givet min skriveproces et spændende løft. Tak til Mads, Martin og Adda som smittede os med deres energi og begejstring for novellen , kortprosaen og det magiske univers .. og tak for alle de “greb” vi fik foræret.
Marianne Harboe
Jeg gik først på begynderkurset i creative writing på Rungstedlund for at afprøve, om jeg kunne udvikle min skrivelyst og ikke mindst kvalitativ kritik af andres og egne tekster. Kurset levede til fulde op til formålet. Inspirerende med Mads´ indspark i forskellige tilgange og igangsættende skriveøvelser. Fik derfor lyst til at være på et fortsætterhold (Eget Projekt), hvilket jeg er nu. Det er blevet til øget skrivelyst, en skarpere pen og fundet af egen “stemme” via Mads og deltagernes feedback. Tak!"
Lis Poulsen
Den 1-årige Forfatteruddannelse med Mads Bunch
"Jeg vil gerne give min varmeste anbefaling til den 1-årige Forfatteruddannelse, som jeg netop har gennemført. Forløbet har været en uvurderlig støtte i mit arbejde med at færdiggøre min bog, som nu står klar til at sende til forlag. Det skyldes i høj grad den faglige kvalitet, nærværet og den personlige opbakning, jeg har mødt gennem hele året.
Kursuslederen, Mads Bunch, fortjener en særlig omtale. Han er en usædvanlig dygtig tekstlæser med et skarpt øje for både sproglig præcision og fortællingens dybere lag. Hans respons er altid konstruktiv, klar og brugbar, og han formår at møde hver kursist der hvor vedkommende står i sin skriveproces. For mig har hans indsigter og tålmodighed været helt afgørende for, at jeg har kunnet løfte min tekst fra råt manuskript til færdig bog.
En anden stor styrke ved uddannelsen er det lille hold, som skaber tryghed, tillid og et stærkt fællesskab. Det har været en fornøjelse at være en del af en gruppe, hvor der er plads til forskellighed, nysgerrighed og samtaler, der går i dybden både med teksten og det menneskelige".
Steen Bak-Jensen
Forfatteruddannelsen, 2025
Jeg gik på den 1-årige Forfatteruddannelse sept. 24 – sept. 25. Jeg har tidligere forsøgt at
få udgivet et manuskript, men ingen forlag bed på. Nu ved jeg hvorfor. Året på Forfatteruddannelsen gav mig en indsigt og en forståelse for skrivekunsten, som jeg ikke
har haft før. Jeg lærte blandt andet, kun at skrive det som er væsentligt. Jeg fandt en balance og en rytme mellem korte, præcis og længere sætninger. Noget af det bedste var nok at lære at dvæle i teksten. At give teksten tid, grundighed og præcision. Begrebet ”kroppe i rum” … det at beskrive karakterernes bevægelser koreografisk. Nøjagtigt og detaljeret. Dernæst den
nødvendige dialog, der bringer fremdrift og luft til teksten. Jeg lærte at gennemskue min egen tekst. Analysere den. Hvad er det der er interessant? Hvor skal forfatteren lægge sit fokus? Vi var 8 deltagere på holdet. Gennemgangen og feedbacken af hinandens tekster, foregik i et trygt og afslappet rum og var meget givende. En stor tak til mine medstuderende, til Mads,og de dygtige gæstelærere der drypvis krydrede undervisningen.
Søren Bramsted Forfatteruddannelsen, 2025
"På den 1-årige Forfatteruddannelse med Mads, har jeg udviklet min forståelse for skønlitterær tekst.
Vi har på et højt fagligt niveau arbejdet med synsvinkel, sanser, nærhed som drivkraft i scenerne. Lige fra at skabe et højt tempo til at skrive en dvælende langsommelig scene. De eksterne gæstelærere har været fagligt stærke, og har bragt nye perspektiver ind i arbejdet. Et år, der har gjort min skrivning mere bevidst, fokuseret og overbevisende.
Da vi begyndte, havde jeg en række løse og usammenhængende kapitler - nu har jeg en færdig roman under redigering".
Christian Ringheim
Forfatteruddannelsen, 2025
På det etårige forfatterkursus på skolen for Creative Writing fik jeg skrevet en historie/roman. Det har været en spændende og lærerig rejse med god feedback fra kursister og lærere, der tilsammen har hjulpet mig, til et bedre skriftsprog og til at give karaktererne i historien liv. Kursets varighed giver mulighed for at komme igennem skriveprocessernes op- og nedture, samt at blive fulgt gennem forskellige faser i romanens opbygning. At følges med andre, der som jeg havde sat sig for at skrive en bog, var en berigende og livgivende oplevelse. Rammerne var hyggelige. Stor tak til Mads og mine medkursister.
Cecilie Thanning
Forfatteruddannelsen, 2025
Feedback på manuskripter
"Mads Bunch har været en uforlignelig støtte i skriveprocessen under arbejdet med min bog I køkkenet med Karen Blixen. Mads har en veludviklet sans for sprog og en stor kærlighed til det skrevne ord, og hans feedback har været præget af stor saglighed, faglighed og forståelse for mit projekt. Mads får min varmeste anbefaling."
Signe Wulff
