
Skriverejse til Italien
8/5 - 15/5 2027
v/ Mads Bunch
Inspiration i perfekte rammer
Vores retreat ligger for foden af bjergkæden Appeninerne i det centrale Italien mellem Rom og Napoli. Skov, olivenlunde og små vinmarker dominerer det smukke, grønne og bjergrige landskab.
Stedet udgør en fantastisk ramme til at komme godt i gang med dit projekt - eller arbejde videre med det skriveprojekt, du evt. allerede er i gang med.
Billederne her på siden er taget af Anette Hagelin Mayland, der var med på skriverejsen i maj 2026.
Alle niveauer er velkomne.
Dit bogprojekt kan sagtens blot være en idé ved afrejse, som Mads hjælper dig med at få i gang på selve turen.

Der er 45 mins,. undervisning hver morgen, hvorefter du har resten af dagen til selv at skrive. Før aftensmaden er der igen 45 mins. undervisning/erfaringsdeling/spørgsmål.
Om eftermiddagen er der løbende individuelle vejledninger med Mads. Du vil således få 2 x individuel vejledning med Mads i løbet af ugen, udover den daglige fælles undervisning samt en afsluttende feedback på en tekst af eget valg..
Dette var min første skriverejse med Mads, og jeg er helt ‘blown away’ over, hvor meget jeg fik lært på kun en uge. Undervisningen var letforståelig og niveauet tilpasset begyndere, såvel som øvede forfatterspirer. Alle skriveteknikker og -øvelser kunne tilpasses ens eget projekt, så hele ugen føltes som en udviklingsrejse, der passede lige præcis til mig og mit niveau. Mads giver hensynsfuld, men ærlig feedback på teksterne, og er god til at balancere ros og kritik. På én uge lærte jeg ovenstående, som jeg indtil nu har brugt flere år på at forstå.
(Pia Winther, deltager på rejsen i 2026)
Hvis du ikke har lagt dig fast på noget, er det også helt i orden at du lader projektet opstå mere intuitivt på selve turen.
Et mere detaljeret program følger I god tid inden afrejse.

Pris: 13.625
Klik på den grønne knap, så får du betalingsmulighederne. Det er også muligt at betale rejsen i 3 rater.
Om dine underviser
Mads Bunch (f. 1974)
Mads er ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og stifter og leder af Skriveskolen for Creative Writing.
Han er forfatter til novellesamlingen Dreng, der udkom i 2022 på Forlaget Café Monde, samt det prisbelønnede manuskript til kortfilmen Kun de nærmeste (eng. Cut Off) 2023.
Mads har desuden udgivet en række fagbøger om dansk og nordisk samtidslitteratur: Samtidsbilleder
(2009), Millennium. Nye retninger i nordisk litteratur (2013) og Selvfortalt. Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film (2015) sammen med Poul Behrendt.
Desuden bogen Isak Dinesen (Karen Blixen) Reading Søren Kierkegaard, der udkom i England på forlaget Legenda i 2017.

Vi skal bo alle 7 nætter i den lille landsby Pescosolido et par timers kørsel fra Rom.
Onsdag er "hviledag", dvs. uden undervisning, hvor du kan
bruge dagen på at udforske området på egen hånd eller fx besøge en ostemager eller lære at lave pasta.
Læs mere om stedet her: https://www.italyfarmstay.com/
Max 11 deltagere.
Opholdet inkluderer
Al undervisning, to vejledninger, syv nætter i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt 2 x bustransfer til og fra lufthavnen.
Vi har 7 enkeltværelser til rådighed, der kan bookes for et ekstra tillæg på 1800 kr.
Skriv direkte til Mads for at reservere et enkeltværelse: info@skriveskolen-creativewriting.com
Herudover er eneste tilkøb er flybilletten til og fra Rom.



Fly og minibus-tider
Lørdag d. 8/5:
Afg 08.30 med SAS fra Kbh. Minibus-afgang 12.00 fra lufthavnen i Rom.
Der findes billigere afgange tidligere på morgenen fra København til Rom. Du får et par timers ventetid i lufthavnen i Rom, indtil bussen kører kl. 12, hvis du tager et tidligere fly, men sparer så penge på flybilletten.
Lørdag d. 17/5:
Vi ankommer kl. 10.00 i lufthavnen med minibussen fra retreatet.
Afg. kl. 11.55 med SAS fra Rom mod København.
Der findes også fly, der afgår til Kbh senere på dagen/aftenen, hvor der kan spares lidt.
Flere deltagere har udtrykt ønske om at tilføje et par dage i Rom efter retreatet. Hvis det er noget, du også kunne tænke dig, så bestiller du blot en returbillet, der passer med dine planer.
Sørg dog for at være kl. 12.00 i lufthavnen i Rom d. 8/5, så du kommer med minibussen til retreatet. Det er det springende punkt.
Mere info om mødested for minibusopsamling, etc. følger, når rejsen nærmer sig.
Du tilmelder dig til ved at trykke på "Tilmeld" og betale rejsen direkte online. Hvis du ønsker at betale i rater, så er du automatisk tilmeldt ved betaling af 1. rate.
OBS! MEN VENT MED AT KØBE FLYBILLET, INDTIL MADS GIVER EN MELDING
Aflysningspolitik: Den er ganske enkel. Du kan aflyse din tilmelding og få fuld refusion helt frem til 8 uger før skriverejsen starter.
Bedste hilsner,
Mads
