
Novelle og kortprosa
3-dages Masterclass-forløb på Karen Blixen Museet inkl. personlig feedback
v/ Mads Bunch, Adda Djørup og Martin Glaz Serup
Tre lørdage i november: 2/11, 16/11 & 30/11 2024 fra kl. 10-17

Pris: 7.215 kr.
Inklusive fuld forplejning, entre til
museet og 1:1 feedback
Masterclass-forløbet
Vi gentager succesen fra foråret!
Hen over tre lørdage fra kl. 10-17 på Karen Blixen Museet underviser tre novelleforfattere i novellen og dens mange facetter.
Forløbet henvender sig til begyndere (det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage), men mere erfarne skrivere vil også få en hel masse ud af det.
På hver mødegang læser vi noveller/kortprosa sammen, taler om de forskellige måder at gribe formen an på og laver skriveøvelser med feedback fra underviseren.
Efter sidste mødegang kan du (senest 14 dage efter) sende en færdig novelle/kortprosatekst til Mads og få 1:1 feedback pr. mail.
Denne personlige feedback er inkluderet i kursusprisen:-)
Første mødegang d. 2/11 2024 fra 10-17
Mads Bunch gennemgår den klassiske novelle og short-storien med eksempler fra bl.a. Karen Blixen og Hemingway. Vi kigger på den klassiske novelles historie og struktur og ser på forskellene fra den moderne variant short-storien, som oplæg til eftermiddagens skriveøvelser. Mads giver feedback på skriveøvelserne sidst på dagen.
Anden mødegang d. 16/11 2024 fra 10-17
Dagen indledes med en præsentation af genren kortprosa. Men hvad er kortprosa egentlig ift. fx den klassiske novelle og short-story? Dét undersøger vi både via oplæg fra Martin Glaz Serup og ved sammen at læse forskellige kortprosatekster. Den mere teoretiske introduktion munder ud i konkrete skriveøvelser, som vi læser og diskuterer sammen sidst på dagen.
Tredje mødegang d. 30/11 2024 fra 10-17
Adda Djørup taler om den fantastiske novelle og den magisk realistiske novelle med udgangspunkt i noveller fra Latinamerika og Danmark. Formiddagen er dedikeret til oplæg ved Adda samt fælles læsning af to kortere noveller. Eftermiddagen er afsat til skriveøvelser og feedback.
Forberedelsestid/arbejde
Regn med at skulle læse to noveller til hver mødegang, som sendes rundt i god tid til deltagerne pr. mail.
Ellers foregår skriveøvelserne på stedet, og der er ikke yderligere forberedelse.
Du bør afsætte et par dage efter kurset er slut til at skrive din helt egen novelle/kortprosatekst, som du får feedback fra Mads på via mail.
Husk at medbringe pen og papir/bærbar computer til skrivningen. Vi sørger for at der godt med stik i Boganissalen, hvor forløbet finder sted.
Masterclass-forløbet er med fuld forplejning fra Café Madam Carlsen, indgang til museet samt efterfølgende 1:1 feedback på din novelle/kortprosatekst.
Max 16 deltagere
Undervisere: Mads Bunch, Adda Djørup & Martin Glaz Serup
OBS: Du har mulighed for at betale kursusgebyret over 2 rater.
Om dine undervisere
Læs mere om dine undervisere ved at klikke på navnene neden for: