top of page
Banner. Dramatik

Dialog og Dramatik

Skrivekursus. 12 uger. København.

11/9 - 3/12 2023

- Med Trine Rosa Bonde

Trine Rosa Bonde

Om kurset

Pris: 11.445,-

Kurset er for dig, der enten i gang med at skrive dramatik, ønsker at starte på det, eller skriver skønlitterært og gerne vil skærpe dine dialoger og få mere dramaturgi og struktur ind i din skrivning.


Det er dog et krav, at du allerede har taget et eller flere skrivekurser før (blot et generelt kursus), så vi sikrer et relativt ensartet niveau på kurset.
 

OBS: Max 10 deltagere!


På den måde sikrer vi, at dit projekt får den kærlige opmærksomhed, som det fortjener.

Tilmelding uden ansøgning efter først-til-mølle, dog forudsat at du har taget et skrivekursus før.

Skriveproces og Feedback

Mødegangene består hovedsageligt af fælles tekstlæsning, samtale, feedback og rådgivning fra underviseren og holdet.
 

Du arbejder selvstændigt videre med din tekst mellem mødegangene.
 

På kurset får du konkrete værktøjer til at få dine replikker til at fungere og blive skarp på elementer som: dine karakterers viljer, dialog, monolog, vendepunkter, modstande og regi.
 

I undervisningen inddrages teksteksempler med god dialog og dramaturgi, som læses og diskuteres i fællesskab på holdet.
 

Der arbejdes også med skriveøvelser for at vække din nysgerrighed, så du kan undersøge, hvad du inspireres af, og hvor du gerne vil tage din skrivning hen.


Trines undervisning leveres altid med respektfuld, anerkendende og nysgerrig feedback, og hun har stor erfaring i at holde læringsrummet, så alle får en god oplevelse.


Med min uddannelse som dramatiker og skuespiller, samt mange års erfaring som udøvende kunstner i teaterverdenen, har jeg stærke og håndgribelige værktøjer. Jeg inspireres dybt af at formidle og guide andre i deres kunstneriske praksis og udvikling og anvender min egen passion og erfaringer som både dramatiker og menneske i
undervisningsrummet
  (Trine Rosa Bonde)

Praktisk
 

Der undervises følgende tirsdage fra kl. 17-21: 12/9, 19/9, 26/9, 3/10, 10 /10, 24/10, 31/10 og 7/11 (ingen undervisning i efterårsferien)
 

Herefter er der en undervisningspause på godt 3 uger, hvor du arbejder videre med dit projekt på egen hånd, hvorefter vi slutter med et heldagsseminar søndag d. 3/12 fra kl. 9-17.


Sted: Backstage Coffee, H.C. Ørstedsvej 50A, 2 minutters gang fra Forum Metrostation.


Vi har selvfølgelig caféen helt for os selv.

 

Du er velkommen til selv at medbringe mad, som vi indtager i pausen kl. 18.30, men forplejningsmulighederne er overdådige.

Inden for 30 meter finder du således både sushi, indisk take away, italiensk pizzaria, sandwich og burger.


Underviser: Trine Rosa Bonde

Det vil også være muligt at betale kurset i 2 eller 3 rater, der automatisk trækkes pr. måned, når du har betalt første rate.

 

Om din underviser

Trine Rosa Bonde (f. 1984) er dramatiker, forfatter, scenekunstner og skuespiller, underviser i at skrive dramatik og BA i Acting fra Copenhagen Acting School og BA i Dramatisk skrivende fra Teaterhögskolan i Malmö.

 

Hun har mere end ti års erfaring i teaterverdenen som bl.a. skuespiller og debuterede som dramatiker i 2020 på Mungo Park med forestilligen Når vi rammer asfalten.

 

Hun har skrevet dramatik, musik, iscenesat korværk, skabt stedsspecifikke lydværker og arbejdet tværæstetisk med musikere samt scenekunstnere.

 

Hendes seneste værk er Love/Hunger/Hurt. Et musikdramatisk lydværk der blev opført i Trinitatis Kirke og på Sophienholm Museum.

 

Hun er bl.a fået arbejdslegat fra Danske Dramatiker og stipendium fra San Cataldo og Det Danske Institut I Athen.

 

Som underviser og manuskriptlæser har hun allerede fem års erfaring.

bottom of page